Tilmeldingen er nu åben!

Meld din film til Danmarks største festival for unge filmskabere

 

Deadline for tilmelding af film er: 

U16 – 26. juni kl. 12.

U21 – 22. juli kl. 12. 

Finaledatoer 2020:

På grund af Covid19 vil der være en del ændringer i forhold til tidligere TheNextFilmFestival-finaler. Den gode nyhed er, at vi stadig holder et brag af en finalefestival for U21 i Odense. Den starter med åbningsshow torsdag den 27. august kl. 19, og slutter med awardshow lørdag d. 29 august, så reserver datoerne og hold øje med siden her, og på vores facebookside.

 

Finalen for Skolefilmfestivaler og finalen for U16 vil I år udelukkende blive holdt som en onlinebegivenhed, hvor vi glæder os til at lave et fantastisk show til jer. 

TheNextFilmFestival International er desværre aflyst i år på grund af coronakrisen. Vi glæder os til at komme stærkt igen i 2021. 

Vi glæder os til at modtage din tilmelding!

 

Når du melder din film til konkurrencen i TheNextFilmFestival, bliver den først vurderet til de regionale Filmfester, som under normale omstændigheder foregår fem steder i landet i maj/Juni. 

 

Her vises uddrag af alle regionens tilmeldte film, og som regel viser vi også i helhed alle de film, som går videre til finalen. 

 

På grund af corona-situationen er alle de regionale filmfester aflyst i 2020, og en jury ser i stedet alle film og bedømmer hvilke som kvalificerer sig til finalen. Der vil også blive valgt en Bedste Film i hver aldersklasse i hver region.

Regler 2020

 

Alderskategorier

Der er to alderskategorier på TheNextFilmFestival. For begge kategorier gælder det, at det er instruktørens alder ved filmens første visning nogensinde, som er afgørende for, hvilken alderskategori filmen tilhører.

U16 - film lavet unge, der ikke er ældre end 16 år.

U21 - film lavet af unge der ikke er yngre end 17 år og ikke ældre end 21 år.

 

Filmens længde

Helt generelt anbefaler vi så korte film som overhovedet muligt. Men reglen er:

  • Max 15 minutter hvis du deltager i alderskategorien U21

  • Max 10 minutter hvis du deltager i alderskategorien U16

 

NB. Rulletekster, titel osv. skal være inkluderet i den angivne tid. Der gives ikke dispensation for film, der er for lange.

 

Clearet musik

Al musik skal være clearet med rettighedshaveren. TheNextFilmFestival tilbyder gratis, professionel  filmmusik. Se mere her.

Din film på YouTube

For at deltage i TheNextFilmFestival skal du selv uploade din film på youtube. Du skal have uploadet den inden du tilmelder dig. Upload den i så høj kvalitet som muligt.

 

Under tilmelding skal du sende os linket til din film, og så sørger vi for at samle dem i særlige TheNextFilmFestival-kanaler, så juryen og andre interesserede kan se dem. Det er let at uploade film til youtube når først du har oprettet en bruger. Bemærk: du kan IKKE sende os filmen som et link eller via google docs osv. 

Øvrige regler

  • Filmen skal være lavet i år 2018, 2019 eller 2020 (men må ikke tidligere have været indsendt til TheNextFilmFestival).

  • Filmen skal være af en rimelig teknisk standard.

  • Den skal være redigeret (med mindre det er et MEGET bevidst valg, at den ikke er).

  • Man skal kunne høre hvad der bliver sagt.

  • Hvis filmen er på et andet sprog end dansk, skal der være danske undertekster.

  • Der skal være credits.

 

De fem regioner

Din film bliver i 2020 ikke vist på de regionale filmfester. Men du skal stadig beslutte, hvilken region du tilmelder din film, for vi vælger en Bedste Film i hver aldersklasse i hver, region, og vi vil også gerne sikre, at vi får film med fra hele landet.

Tilmelding

 

Deadline for tilmelding af film i 2020 er:

U16 – 26. juni kl. 12.

U21 – 22. juli kl. 12. 

Du skal tilmelde din film via filmfreeway.com. Det er en nem platform at benytte, hvor du opretter dig selv som bruger og din film som projekt. Herefter er der en simpel form, som du skal udfylde med blandt andet stills.

 

Det er især vigtigt, at du husker at skrive:

  • Din films titel

  • Din films varighed

  • En kort beskrivelse af filmens handling på max 140 anslag

  • Instruktørens navn, alder, email og bopæl

  • Kontaktpersonens email og telefonnummer

 

Derudover skal du sørge for BÅDE at uploade din film som fil og indsætte et link til den på youtube.

Tilmeld din film her!

Husk at du gerne må tage til filmfestival, selvom at du ikke deltager med en film.

 

Regionale Filmfester

NB: På grund af corona-situationen er alle regionale filmfester aflyst i 2020. Følgende tekst er til generel information om hvordan det plejer at være.

TheNextFilmFestival starter med din regionale filmfest. Her vises så mange af de tilmeldte film som muligt, og de bedste går videre til finalen til Odense Filmfestival.

 

Du kan komme med til din regionale filmfest, uanset om du har en film med i konkurrencen eller ej. Der vil være rød løber, photoshoot, filmvisning, oplæg fra en professionel filmskaber, jurypræsentation, prisoverrækkelse og rigtig godt humør! Det er et event du ikke vil gå glip af.

 

Kom med dit filmhold, kom alene, eller tag hele din klasse med. Du vil både kunne se en masse fremragende nye film og møde nogle af de dygtigste filmfolk. Flere steder i landet byder regionerne også på gratis frokost eller andre forfriskninger til filmfesten.

 

Juryen uddeler prisen for Bedste Film i to alderskategorier, og i de fleste regioner vælger publikum også deres yndlingsfilm i hver kategori. Derudover vælger juryen yderligere et antal film, der går videre til finalen.

 

De regionale filmfester er gratis for alle. 

Find din regionale filmfest i:

Talentcamp 2020

Under normale omstændigheder ville 20 danske og 20 internationale filmtalenter mødes til Talentcamp på TheNextFilmFestival. Pga. Corona-situationen vil der dog i år kun være 20-30 danske talenter på Talentcampen, som foregår d. 25-30 august.

 

I år vil 3 fantastiske filmfolk undervise på Talentcampen: Oscar-vinderen Martin Strange Hansen, tidligere leder af Filmskolens instruktørlinke Rumle Hammerich og Tonemester Peter Albrechtsen

 

Disse tre filmfolk vil føre deltagerne gennem en masse nye og spændende metoder, som kan hjælpe dem med at udvikle deres historier til film.

 

Deltagerne på Talentcampen vil også komme til at deltage i forskellige talks og workshops fra OFF-programmet, bl.a Pitch me baby, Den gode åbning og Vejen ind i filmbranchen.

1/1
 

© 2017 Copyright Station Next. Created by Malene Rønnest Nielsen.